Lars Hedegaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Lars Hedegaard Jensen (født 19. september 1942 i Horsens) er en dansk historiker, journalist og forfatter. Lars Hedegaard er formand for Trykkefrihedsselskabet af 2004 og er ivrig deltager i debatten om ytringsfrihed.

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og journalistisk virke 2 Politisk aktiv 3 Islamkritiker 4 Racismesag 5 Mordforsøg 6 Privat 7 Forfatterskab (inklusive medforfatterskaber og poster som redaktør) 8 Referencer

Baggrund og journalistisk virke

Hedegaard er student fra Horsens Statsskole 1962. Han er oprindeligt uddannet som historiker og gymnasielærer (hovedfag i historie fra Aarhus Universitet 1971 og bifag i engelsk fra Københavns Universitet 1973).^[1][2] Han var lærer på Det Frie Gymnasium, Avedøre Statsgymnasium i årene 1971-74, og Hedegaard var op gennem 1970erne en af hovedkræfterne bag bogserien Fundamental Historie, der beskrev verdenshistorien i det 20. århundrede fra et venstreorienteret synspunkt.
Dernæst var han forlagsredaktør i Los Angeles 1975-80 og blev i 1980 redaktør på Politikens Forlag, hvor han blandt andet var redaktør på en årgang af forlagets årbog Hvem Hvad Hvor.^[1] Han blev dernæst konsulent i LO og var med i redaktionen på LO's faglige nyhedsbrev, da han i 1987 blev hentet ind til en treårig stilling som chefredaktør for dagbladet Information, hvilken han var til 1990.^[3][2] Under det sidste år på chefredaktørposten lagde han sig kraftigt ud med Informations læserskare ved at støtte en afdækkende artikelrække, som journalist Lars Villemoes skrev om Blekingegadebanden.
Efterfølgende var Hedegaard redaktør i Nordisk Råd 1990-2001.^[1]
Han er debattør i forskellige medier og var i ti år (1999-2009) fast skribent i Berlingske Tidendes "Groft Sagt"-spalte.

Politisk aktiv

Lars Hedegaard blev tidligt aktiv på den politiske venstrefløj og var frem til 1982 medlem af Socialistisk Arbejderparti. Så sent som i år 2008 betegnede han sig i et interview stadig som marxist, "i den forstand, at han anvender en marxistisk analyse"^[2]. Denne anvender han blandt andet til i dag at kritisere venstrefløjen for dens holdning til islam. Han mener, at islam som religion og politisk ideologi udgør en trussel mod de sekulære vestlige samfund. Han diskuterer sjældent mere økonomiske emner. Han benytter ofte en polemisk og sarkastisk stil rettet mod, hvad han opfatter som et selvgodt og politisk korrekt meningsaristokrati.^{[Kilde mangler]}

Islamkritiker

Lars Hedegaard kan ses som eksponent for en bølge af kritik af islam og dens betydning i de sekulære eller mestendels kulturkristne vestlige samfund. Bølgen er taget kraftigt til i styrke siden 2001 og i Danmark også efter Muhammedkrisen. Den repræsenteres i Danmark bl.a. af folketingsmedlemmerne fra Dansk Folkeparti Søren Krarup og Jesper Langballe, sognepræst og debattør Katrine Winkel Holm og i udlandet af f.eks. Daniel Pipes, Mark Steyn, Ayaan Hirsi Ali, Ibn Warraq, Robert Spencer, Roger Scruton og Wafa Sultan.
Lars Hedegaard var medstifter af Trykkefrihedsselskabet i 2004, som han i dag er formand for. Selskabet blev bl.a. oprettet, fordi Hedegaards ansøgning om optagelse i Dansk PEN blev sat på standby af PEN's bestyrelse på grund af hans bog I krigens hus om islam i Europa.^[4] Hedegaard anser, at PEN burde stå vagt om ytringsfriheden og ikke deltage i et politisk korrekt meningstyranni.
Blandt Hedegaards hårdeste kritikere var Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden. På et møde arrangeret af Trykkefrihedsselskabet den 2. oktober 2007 til støtte for den dødstruede Lars Vilks kritiserede Seidenfaden Hedegaard og hans ligesindede, som efter hans opfattelse "skamrider den aktuelle sag til at lufte deres paranoia, deres hadefulde og rabiate verdensanskuelse, deres intolerante, indeklemte og smålige syn på millioner af medmennesker", og hvis synspunkter om muslimer og islam i Europa blev betegnet som "afskyelige" og "usympatiske". Trykkefrihedsselskabet blev betegnet som "et sammenrend af intolerante muslimhadere" og et eksempel på, at "skidt kommer til ære".^[5]
I november 2008 blev Hedegaard afskediget som skribent ved Berlingske Tidende, ifølge ham selv efter at have ignoreret flere henstillinger fra ledelsen om at dæmpe sin islamkritik, der ikke passede ind i bladets redaktionelle linje.^[6]
I 2010 var det fem års-dagen for Muhammed-tegningerne. I den anledning rejste Lars Hedegaard sammen med Lars Vilks til USA og Canada for at gøre opmærksom på dødstruslerne mod den svenske kunstner.

Racismesag

I 2009 deltog Lars Hedegaard i en længere samtale, hvorunder han fremkom med udtalelser om muslimers kvindesyn og voldtægt af børn. Interviewet blev bragt i internetbloggen Snaphanen, hvilket medførte, at der blev rejste sigtelse mod Hedegaard for overtrædelse af racismeparagraffen..^[7][8] Hedegaard oplyste, at de konkrete udtalelser var taget ud af en sammenhæng, og at han ikke havde været bekendt med, at udtalelserne ville blive offentliggjort. Han blev frifundet i byretten,^[9] men blev i landsretten idømt en en bøde på 5.000 kr.^[10] Sagen blev dog anket til Højesteret, der enstemmigt frifandt Lars Hedegaard, idet retten ikke fandt det bevist at udtalelserne, der fandt sted under private former, var fremsat med henblik på offentliggørelse.^[11] De konkrete udtalelser var:
"Den moderne islamisme, som næsten alle danske imamer går ind for, kalder sig en religion, men er først og fremmest en politisk ideologi på linje med kommunismen og nazismen." ^[12]
"Når en muslimsk mand voldtager en kvinde, er det hans ret at gøre det. Når svenske piger bliver voldtaget, massevoldtaget etc. etc. er der intet galt i det, set fra et muslimsk perspektiv, dette er din ret."
"De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far".
"Kvinder har ingen værdi. De er ikke mennesker. Deres funktion er som livmoder – de bærer krigernes afkom og skaber nye krigere, men ellers... Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi" (om islams holdning til kvinder).

Mordforsøg

Lars Hedegaard blev den 5. februar 2013 udsat for et mordforsøg ved sit hjem på Frederiksberg i København. En mand forklædt som postbud ville aflevere en pakke til Lars Hedegaard, men trak i stedet en pistol og affyrede et skud mod hans hoved. Gerningsmanden ramte forbi, hvorefter pistolen gik i baglås og gerningsmanden flygtede.^[13]

Privat

Lars Hedegaard har været gift to gange. I 1969 blev han gift med Barbara Levin fra Los Angeles og konverterede til jødedommen. Han fik det hebræiske navn Avram Noah ben Avram (som er det navn, der gives til mandlige konvertitter).^[1][14]

Forfatterskab (inklusive medforfatterskaber og poster som redaktør)

Kvalitetssikring Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA

• Fundamental historie. Alfabetisk opslagsbog (GEC Gad, 1973)
• Fundamental historie. Fra krig til krig. Tiden 1914-45 (GEC Gad, 1974)
• Fundamental historie. Den amerikanske Fred. Tiden 1945-62 (GEC Gad, 1975)
• Fundamental historie. Produktion og Samfund: Danmarks og Nordens historie (Gad, 1978)
• Fundamental historie. Den permanente krise. Tiden 1962-79 (Gad, 1979)
• Hvem-Hvad-Hvor 1984 (red.)(Politikens Forlag, 1983)
• Fundamental historie: Krise og opbrud : tiden 1945-84 (Gjellerup & Gad, 1984)
• Politikens Ruslandshistorie, bind 1-3 (red.) (Politikens Forlag, 1986)
• Regionalpolitikken utfordres (med Bjarne Lindström, Noralv Veggeland) (NordREFO, 1992)
• Det sterke Norden i et regionalisert Europa (med Noralv Veggeland) (Vett & Viten 1994)
• En nordisk mening med Europa (Foreningen Norden, 1994)
• Bosnia and the West : a hearing 15-16 January 1996 (Det Udenrigspolitiske Selskab, 1996)
• Temaer til tiden, bind 1 (med Jørgen Lerche Nielsen) (Gyldendal Uddannelse, 1997)
• I krigens hus : islams kolonisering af Vesten (med Helle Merete Brix og Torben Hansen) (Hovedland, 2006)
• Groft sagt : Lars Hedegaards 100 bedste (Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, 2009)
• 1400 års krigen : islams strategi, EU og frihedens endeligt (med Mogens Camre) (Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, 2009)
• Frihedens væsen: Fra Perikles til Hirsi Ali (red.) (Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, 2009)

Referencer

1. ↑ ^{1,0 1,1 1,2 1,3} "Fakta om Lars Hedegaard"
   . Dr.dk. 2013-02-05. Hentet 2013-02-05.
2. ↑ ^{2,0 2,1 2,2} "'Jeg er da stadig marxist...'"
   . Information.dk. 2008-01-31. Hentet 2013-02-05.
3. ↑ Sveriges Radio interviewer Lars Hedegaard « Snaphanen
4. ↑ PEN frataget statstøtte
5. ↑ Tøger Seidenfadens Tale til Trykkefrihedsselskabet: Når skidt kommer til ære
   , humanisme.dk, 8. oktober 2007
6. ↑ Altinget.dk: Berlingske fyrer kendt islam-kritiker
7. ↑ http://politiken.dk/indland/article865702.ece Artikel i Politiken
8. ↑ Lars Hedegaard: Islam is an army
   .
9. ↑ Pressemeddelelse fra Retten på Frederiksberg
10. ↑ Lars Hedegaard dømt for racisme, dr.dk 03.05.11
11. ↑ Pressemeddelelse fra Højesteret, 20.04.2012
12. ↑ Berlingske Tidende, 6.11.2001
13. ↑ "Lars Hedegaard fortæller: Han trækker en pistol og skyder efter mit hoved"
    . Politiken.dk. 2013-02-05. Hentet 2013-02-05.
14. ↑ Kirkebladet Vor Frelsers Sogn, 3 (2012), s. 10-11. Online som PDF